Landboforeningen ansætter 3 nye medarbejdere

Udgivet d. 08-05-2024 | Sabrina Brohus

Planteavlskontoret i Djursland Landboforening byder i den kommende tid velkommen til tre nye medarbejdere.

 

Det er med store glæde, at Djursland Landboforening kan fortælle, at planteavlsgangen i den kommende tid kan byde velkommen til hele tre nye medarbejdere. Den 1. juni starter Mads Gravesen Jensen som planteavlskonsulent på planteavlsgangen. Mads er uddannet Agrarøkonom og har indtil ansættelsen i landboforeningen arbejdet som driftsleder på et planteavlsbrug. Mads kommer til at have speciale i reduceret jordbehandling og præcisionslandbrug.

Celina Nyvang, som landboforeningen havde fornøjelsen af i hendes 8 ugers praktik i foråret 2024, starter som ny planteavlskonsulent den 1. juli, hvor hun er blevet færdiguddannet som jordbrugsteknolog. Celina skal i første omgang overtage Christina Siegumfeldts opgaver, da hun går på barsel den 17. maj.

Den tredje og sidste nye medarbejder på planteavlsgangen kommer som et led i en omrokering. I det Kristian Brøsted Pedersen går på pension, har Mikkel Møller Østerhaab har sagt ja tak til at træde ind i rollen som planteavlskonsulent efter en årrække som planteavlsassistent med arbejde i forsøg, jordprøver og ESGreentool i Djursland Landboforening. Mikkel skal i første omgang overtage Kristian Brøsteds opgaver samt på sigt bistå Henrik Østergaard Nielsen indenfor økologirådgivning.

Mikkels nye stillingsbetegnelse betyder, at der er en ledig plads i forsøgsafdelingen, og den er vi så heldige at få besat af Tobias Leegaard Hansen, som starter den 1. juni. Tobias har blandt andet arbejdet som driftsleder på flere planteavlsbrug og er vældig godt kendt i og af huset.

”Vi håber naturligvis, at I vil tage rigtig godt imod de nye medarbejdere på kontoret. Der er tale om en stor personalemæssig ændring, men vi har som samlet planteavlskontor lavet en plan for, hvordan vi får alle vores nye medarbejdere rigtig godt i gang, og hvordan alle vores landmænd bliver godt hjulpet under den nødvendige oplæringsperiode. De berørte landmænd vil få besked fra kontoret i løbet af maj”, fortæller Carsten Kløcher, Chef for Planteavl, Djursland Landboforening.

Seneste nyheder
Flere væsentlige ændringer i Minivådområdeordninge… Læs mere
Stemningsbilleder fra Balle Læs mere
Bedriftsbesøg: LandboUngdom sørger for den grilled… Læs mere
Status på Grøn trepart – medlemsmøde med Søren Søn… Læs mere
Landboforeningen står klar på årets Landbrugsmesse… Læs mere

Samarbejdspartnere

Tilmeld dig vores nyhedsbrev